Om netværket

Udvid dit netværk i byggeriet

I netværket for bæredygtigt byggeri får du adgang til den nyeste viden og værktøjer i relation til bæredygtigt byggeri. Samtidig kan du dele erfaring med andre virksomheder, og du kan komme i kontakt med bygherrer, der søger flere bæredygtige byggeløsninger.



virksomheder i netværket


Bæredygtigt byggeri og den grønne omstilling er en markedsmulighed og en løftestang for vækst i byggebranchen i takt med, at efterspørgslen stiger. I MiljøForum Fyns netværk for Bæredygtigt Byggeri møder du virksomheder, som deler denne opfattelse, og som ønsker at udvikle deres kompetencer og markedsmuligheder inden for bæredygtigt byggeri.

I netværket får du både adgang til den nyeste viden, de nyeste værktøjer i relation til bæredygtigt byggeri, men også mulighed for at komme i kontakt med bygherrer, som ønsker flere bæredygtige løsninger i deres byggerier.
Læs mere om MiljøForum Fyns værktøjer.

Som medstifter af Green Building Council Denmark formidler MiljøForum Fyn desuden den nyeste viden om certificering af byggerier efter DGNB-ordningen, samtidig med at vi er det regionale kontaktpunkt og vært for en række arrangementer under Green Building Council.

Hvem er med?
I netværket samler vi hele byggeriets værdikæde – fra materialeproducenter til rådgivere og entreprenører.
Du kan se alle medlemmerne her.

Hvad gør vi?
Vi samarbejder med bygherrer, som henter inspiration og redskaber til at bygge bæredygtigt. Det handler om totaløkonomi og langsigtede løsninger og om at skabe et bedre byggeri, som kan modstå både tidens tand og tidernes skiftende krav.

Som noget særligt tilbyder vi markedsdialog mellem bygherrer og leverandører. Her kan mulighederne for mere bæredygtige løsninger drøftes forud for projektering og licitation. Det giver dig mulighed for at bringe din virksomheds kompetencer i spil overfor bygherrerne. Læs mere om markedsdialog.

For de byggeprojekter, som har en aftale, tilbyder MiljøForum Fyn at deltage i en miljøstyregruppe, som kan oprettes i regi af byggeudvalget. Læs mere om miljøstyregrupper.

 

Kontakt

Kontakt MiljøForum Fyn - Christina MelvangChristina Melvang
Forretningschef Energi & Byggeri

+45 20 23 16 34
cme@udviklingfyn.dk