Miljøredegørelse

Dokumenter miljøindsatsen

Som medlem af netværket for Miljø & CSR forpligter virksomheder sig til hvert andet år at dokumentere miljøindsatsen i en redegørelse. Miljøredegørelsen er det konkrete bevis på, hvordan din virksomhed arbejder praktisk og strategisk med miljø. Den er et værdifuldt værktøj til brug i dialogen med din virksomheds tilsynsmyndighed og med kunderne.

Med redegørelsen er din virksomhed på forkant med udviklingen og undgår at blive overrasket af nye miljøkrav og uforudsete miljømæssige udfordringer, fordi I systematisk kortlægger miljøbelastningen og laver en løbende plan for løbende forbedringer.

Få hjælp til miljøredegørelsen
En miljøredegørelse skal være udarbejdet efter MiljøForum Fyns principper. Til hjælp får din virksomhed en komplet guide, der beskriver krav og metode til opgaven.

Se manualen til miljøredegørelsen.

Du får også en lang række gode eksempler på, hvordan andre virksomheder udarbejder deres miljøredegørelser.

Hvert år afholder vi desuden en række seminarer, hvor du får en grundig introduktion til miljøledelse. Nye medlemmer og nye medarbejdere hos medlemmer har ubegrænset adgang til seminarerne.

Se kommende arrangementer.

Uvildig vurdering
Miljøredegørelsen kan indleveres to gange om året: den 15. marts eller den 15. september. Herefter vurderer og kommenterer en uvildig vurderingsgruppe redegørelsen.
Vurderingsgruppen består af miljøsagsbehandlere fra de ni fynske kommuner, som står bag MiljøForum Fyn. I vurderingen lægger de vægt på udtalelser fra din virksomheds respektive miljømyndigheder, og om din virksomhed arbejder med løbende forbedring. Vurderingen tager mellem fire og seks uger.

Din virksomhed honoreres med et MiljøDiplom, hvis miljøredegørelsen bliver godkendt.

Læs mere om MiljøDiplom.



SÅDAN KAN EN MILJØREDEGØRELSE
SE UD

Fra EG Team Online

EG Team Onlines miljøredegørelse fra 2016 er et eksempel på en miljøredegørelse fra en it-virksomhed, der har skrevet en kort og præcis rapport. Se miljøredegørelsen her.


Fra Ekokem

Ekokem i Nyborg er et eksempel på en virksomhed, der har valgt at udarbejde en miljøredegørelse, selvom virksomheden er ISO 14001-certificeret. Redegørelsen viser, hvordan Ekokem arbejder strategisk med bæredygtighed og cirkulær økonomi. Se miljøredegørelsen her.



Kontakt

Kontakt GurliGurli Laursen
Konsulent, Miljø & CSR
+45 61 61 16 77
ghlau@udviklingfyn.dk