Miljønøgletal

Beregn dine CO2-emissioner

På denne side har vi samlet links til en række nøgletal, som bruges, når din virksomhed skal beregne sine CO2-emissioner m.v. til miljøredegørelsen.

Vi opdaterer løbende nøgletallene, så du altid er sikker på, at din virksomheds udledningstal er beregnet ud fra de nyeste tal for emissioner.

Offentliggjort 02.03.2015: (Nøgletallene opdateres hvert år primo marts.)

Årstal CO2 SO2 NOx
2015 202 0,04 0,16
2014 304 0,05 0,20
2013 377 0,07 0,25
2012 303 0,06 0,25
2011 378 0,06 0,28
2010 448 0,07 0,34

Emissionsbidrag fra el er beregnet efter 125% metoden og med nettab i distributionsnettet på 5% (kilde: www.energinet.dk (link is external))

Eksempel på beregning af luftforurening fra elforbrug:

En industrivirksomhed forbruger 275.000 kWh el pr år.

CO2 emissionen bliver 275.000 kWh × 304 g/kWh / 1.000 = 83.600 kg CO2
SO2s emissionen bliver 275.000 kWh × 0,05 g/kWh / 1.000 = 13,75 kg SO2
NOx emissionen bliver 275.000 kWh × 0,20 g/kWh / 1.000 = 55,00 kg NOx

Fjernvarme
COnøgletallene for fjernvarme er et gennemsnit for Danmark i 2008 og oplyst fra Energistyrelsen (www.ens.dk(link is external)). Dette beregnes ikke længere, da fjernvarmen produceres på både deciderede fjernvarmeanlæg og blandede kraftvarmeværker samt som overskudsvarme fra industrien, hvor det ikke er helt så enkelt at vurdere, hvordan fordelingen af forureningen skal opgøres.

Vi anbefaler derfor, at man kontakter det lokale selskab for at få de præcise nøgletal for fjernvarmeforbrug og kraftvarme.

2008

Emissions-faktor
g/kWh

CO2

SO2

NOx

Fjernvarme

122

0,10

0,35

Emissionbidraget for COfra fjernvarme for 2008 (Kilde for CO: Energistyrelsen, september 2009)

Eksempel 2008

Beregning af luftforurening fra fjernvarmeforbrug, kraftvarmeværk.
En industrivirksomhed forbruger 65.000 kWh fjernvarme pr. år

CO2 emissionen bliver 65.000 kWh × 122 g/kWh / 1.000 = 7.930 kg CO2
SO2 emissionen bliver 65.000 kWh × 0,10 g/kWh / 1.000 = 6,50 kg SO2
NOx emissionen bliver 65.000 kWh × 0,35 g/kWh / 1.000 = 22,75 kg NOx

Eksempel omregning
Omregning af graddagkorrigeret fjernvarmeforbruget fra enheden m3 til enheden kWh.

E = Graddagkorrigeret fjernvarmeforbrug i enheden kWh
V = Gradagkorrigeret fjernvarmeforbrug i enheden m3
?t = Fremløbstemperatur minus returtemperatur i enheden grader celsius
1,16 = En konstant med enheden kWh/m3X0C

En virksomhed har et graddagkorrigeret fjernvarmeforbrug på 1.200 m3. Ved gennemgang af fjernvarmeanlægget var fremløbstemperaturen ca. 750C X 1,16 kWh/m3 X 0C = 62.640 kWh

Fyringsolie, træ og halm
Der findes mange typer fyringsolier på markedet i dag med varierende svovlindhold. Hvis du har mulighed for at anvende de specifikke miljødata fra leverandørens produktblad anbefales det at du benytter disse. Her kan du finde oplysninger om fyringsoliens svovlindhold, så du kan benytte de nøgletal, der svare bedst muligt til den anvendte fyringsolie. Generelt kan fyringsolie opdeles i følgende tre typer:

Type 1: En fyringsolie, der har et svovlindhold på 10 ppm. Kaldes ofte svovlfri fyringsolie, dieselolie
NB: Anvendes dieselolie til transport gælder emissionsfaktorerne, der står under luftforurening fra transport

Type 2: En fyringsolie, der har et svovlindhold på 50 ppm. Kaldes ofte fyringsolie/fringsgasolie med lavt svovlindhold

Type 3: En fyringsolie, der har et svovlindhold på 500 ppm. Kaldes ofte traditionel fyringsolie

Nøgletal for emissioner af CO2, SO2 og NOx, for fyringsolie, træ og halm

Emissioner

Udledt mængde i kg per leveret brændselsenhed

CO2

CO2

SO2

SO2

NOx

NOx

kg/MWh

kg/l

kg/MWh

g/l

kg/MWh

g/l

Fyringsolie (1)

Type 1 (SO2: 10ppm)

266,4

2,65

0,002

0,02

0,18

1,80

Type 2 (SO2: 50ppm)

266,4

2,65

0,008

0,08

0,18

1,80

Type 3 (SO2: 500 ppm)

266,4

2,65

0,08

0,82

0,18

1,80

Fuelolie (1)

288

3,2

1,08

11,9

0,54

5,94

Flaskegas (LPG)/Anden LPG

234

0,008

0,36

Autogas

234

0,008

3,2

Træ/Træpiller/briketter (2)

0*

0,09

0,32

Halm (2)

0*

0,47

0,32

*Træ, træpiller, træbriketter og halm er CO2 neutral brændsel og derfor er emissionen af CO2 heraf lig med nul. (Kilde: Teknilogisk Institut) www.tekologisk.dk

Nøgletal for den effektive nedre brændværdi for fyringsolie, træ og halm:

Nedre effektive brændværdi

MJ/kg

MJ/liter

Fyringsolie (1)

Type 1 (SO2: 10 ppm)

42,7

35,9

Type 2 (SO2: 50 ppm)

42,7

35,9

Type 3 (SO2: 500 ppm)

42,7

35,9

Fuelolie (1)

40,4

39,6

Træpiller og træbriketter

17,8

Tørt træ

19,0

Halm

14,8

Kilder:
(1)  Oliebranchens Fællesrepræsentation
(2)  Danmarks Miljøundersøgelser

Eksempel
– på beregning af luftforurening fra brug af fyringsolie:En virksomheds årlige forbrug af fyringsolie er 36.000 liter

De anvender en fyringsolie med lavt svovlindhold, hvilket svarer til 50 ppm SO2. I tabel 1 under ”fyringsolie – type 2 – 50 ppm SO2” findes de nøgletal som virksomheden skal bruge for at udregne emissionen fra CO2, SO2og NOx.

Nøgletallet for SO2 er 0,08 g SO2/liter fyringsolie.

SO2 emissionen bliver da:  36.000 liter x 0,08 g SO2/liter = 2,88 kg SO2

Naturgas
Nøgletallene for naturgas er angivet som henholdsvis udledt mængde i g/kWh og som udledt mængde i g/m3

Emissioner naturgas

Naturgas CO2g/kWh CO2g/m3  CO
g/kWh 
UHC g/kWh SO2g/kWh SO2g/m3 NOxg/kWh NOxg/m3
Gaskedler:
Gaskedler > 30kW
204,32 2185 0,011 0,011 0,0011 0,012 0,15 1,68
Gaskedler < 30 kW (trad.) 204,32 2185 0,79 0,0011 0,012 0,15 1,68
Gaskedler < 30kW (konds.) 204,32 2185 0,029 0,0011 0,012 0,068 0,76
Gasmotorer 204,32 2185 0,66 1,91 0,0011 0,012 0,65 7,23
Gasturbiner 204,32 2185 0,022 0,011 0,0011 0,012 0,46 5,15

Kilde: Energi- og miljødata, DGC-projektrapport, november 2009, ISBN: 978-87-7795-323-1 samt www.energinet.dk (søg på nøgletal)

Eksempel:
Nedre brændeværdi for naturgas: 39,93 MJ/m3

En virksomheds årlige naturgasforbrug er 112.000 m3

Der er tale om fjernvarme for et stort kedelanlæg. Er det emissionen for CO2, der skal findes, er det nøgletallet for naturgas 2.185 g/m3
COemissionen bliver 112.000 mx 2.284 g/m/1000 = 244.720 kg CO2

Spildevand

Til beregning af udledning af forurenende stoffer med sanitetsspildevand kan følgende nøgletal anvendes:

BI5:  60 g/person/døgn
N:     12 g/person/døgn
P:       3 g/person/døgn
På en 8 timers arbejdsdag kan der regnes med ca. halvdelen af ovenstående udledning

Omregningsfaktorer for stoffer i spildevand

Eksempel
– beregning af forurenende stoffer i sanitært spildevand.

Følgende er eksempel på beregning af forurenende stoffer i spildevand på en virksomhed med 25 ansatte.

Forurenende stoffer i sanitært spildevand:
På en 8 timers arbejdsdag kan der regnes med ca. halvdelen af forurenende stoffer – derfor ganges med 0,5.

BI5: 25 ansatte x 60g/døgn x 0,5 x 220 arbejdsdage/år : 1000 = 165 kg/år
N: 25 ansatte x 12 g/døgn x 0,5 x 220 arbejdsdage/år : 1000 = 33 kg/år
P: 25 ansatte x 3 g/døgn x 0,5 x 220 arbejdsdage/år : 1000 = 8 kg/år

Generelt om transport og emissioner
Emissionen fra transport opgøres typisk ved at opgøre mængderne af CO2, SO2, NOx, HC, CO og partikler.
Transporten bidrager med en væsentlig del af Danmarks samlede udledning af CO2. Det er derfor væsentligt at have fokus på denne. SO2-udledningen er afhængig af det anvendte brændstof, og der er krav om meget lave værdier i til svovlindholdet i benzin og diesel til vejtransport. SO2-udslippet fra lastbiltransport er derfor meget begrænset, men ved fx skibstrafik kan det være betydeligt. NOx-udledningen er også meget begrænset ved nyere køretøjer med katalysator og filtre. HC, CO og partikler har især en lokal påvirkning, og kan derfor være væsentlige at registrere i tætte byområder. Ud over en registrering af CO2-udslippet kan en registrering af køretøjernes motornorm (EURO-tal) give et godt mål for forureningens størrelse.

En virksomheds væsentligste transport kan normalt opdeles i ekstern godstransport i form af levering af råvarer og distribution af produkter samt intern godstransport på virksomheden. Derudover kan medtages persontransport som f.eks. tjenestekørsel samt ansattes transport til og fra arbejde.

Udslippet af CO2 og SO2 afhænger direkte af brændstofforbruget, så kendes forbruget kan disse emissioner beregnes direkte. Udslip af NOx, HC, CO og partikler kan derimod ikke beregnes på grundlag af forbruget af brændstof eller på grundlag af andre konkrete og praktisk tilgængelige data. Der er derfor udviklet beregningsmodeller, så man på anden vis kan tilvejebringe de nødvendige data. Til grund for de emissionsberegningsmodeller, der eksisterer i dag, ligger en række gennemsnitsdata, der bl.a. er indhentet fra testkørsler sammenholdt med de officielle grænseværdier for udslip.

Der findes flere forskellige emissionsberegningsmodeller, som hver især er egnet til forskellige typer af transport.

Nedenstående figur viser, hvordan man hensigtsmæssigt kan opdele sin transport før man finder ud af, hvilke nøgletalsberegninger, der skal anvendes.

Opdeling af intern transport –  (Intern transport med fx truck eller varebil på virksomheden hører under godstransport – egne køretøjer)

Egne køretøjer

GODS

Transport

PERSON

Transport

Egne køretøjer

Købt transport

Købt transport

Persontransport – egne køretøjer
For kørsel i egne personbiler (fx. firmabiler) kendes typisk benzin- og dieselforbruget, hvorved emission af COog SO2 beregnes. Emissioner af Noog partikler er typisk meget lille for personbiler

Emission CO2 SO2
 

kg/liter

g/liter

Benzin

2,3

0,02

Dieselolie (10 ppm svovl)

2,65

0,02

LPG (flaskegas)

3 kg/kg

0

Kilde: Oliebranchens fællesrepræsentation

Persontransport – købt transport
For alle typer transport kan der findes links til beregningsværktøjer her.

Biltransport
Ved opgørelse af miljøbelastningen må tages udgangspunkt i en skønnet sammensætning af bilparken – både firmabiler og betalt firmakørsel i egne biler. Det er naturligvis også muligt at medregne kørsel i medarbejdernes biler til hjem-arbejde-transport

Togtransport
Miljøbelastningen fra persontransport med tog er meget afhængig af brændstoffet. Den største belastning fås ved valg af dieseltog, mens svenske eltog har en CO2-udledning på næsten nul, da elproduktionen sker ved vandkraft eller kernekraft.

Flytransport
Ved flytransport kan indhentes oplysninger om miljøbelastningen ved flyselskaberne eller ved at bruge linket på linksiden.

For egne lastbiler kendes typisk dieselforbruget, hvorved emission af CO2 og SO2 kan beregnes. Emissioner af NOx og partikler er afhængig af lastbilens motortype, og man kan derfor enten opgøre EURO-normerne for virksomhedernes lastbiler eller beregne de aktuelle emissioner vha. IDT’s beregningsmodel (se link her).

Nedenfor gives eksempler på nøgletal, der kan bruges ved beregning af luftemissioner fra forbrug af benzin, diesel og flaskegas for CO2 og SO2.

Emission

CO2

SO2

kg/liter

g/liter

Benzin

2,3

0,02

Dieselolie (10 ppm svovl)

2,65

0,02

LPG (flaskegas)

3 kg/kg

0

Kilde: Oliebranchens fællesrepræsentation

Brændsel Nedre brændværdi
KWh/l
Massefylde
t/m³
~ l/ton
Motorbenzin

Petroleum

Dieselolie/fyringsolie

Fuelolie

LPG

Naturgas

9,19,7

10

11

12,8 kWh/kg

11 kWh/Nm3

0,750,8

0,84

0,98

0,54

0,8 t/ 1000Nm³

~ 1.330 l/t~ 1.250 l/t

~ 1.190 l/t

~ 1.020 l/t

~ 1.850 l/t

Omregningsmodel

1 MWh = 1.000 kWh = 3,60 GJ
1 TJ = 1.000 GJ
1 GJ = 1.000 MJ
1 MJ = 1.000 kJ
1 kJ = 1.000 J
g/kWh =  kg/MWh = t/GWh.
1 kg/MWh = 0,001 kg/kWh


 

Kontakt

Kontakt Gurli
Gurli Laursen
Konsulent, Miljø & CSR
+45 61 61 16 77
ghlau@udviklingfyn.dk