Velkommen til Glud & Marstrand

30. januar 2018

Vi byder velkommen til Glud & Marstrand A/S, som er det nyeste skud på stammen i MiljøForum Fyn.

Glud & Marstrand udvikler og eksporterer metalemballager til forskellige brancher i hele verden. Virksomheden er bl.a. hovedleverandør af metalemballager til danske fødevarevirksomheder, som bruger dem til kød, mejeriprodukter, fisk, grønt, konfekture, småkager og øl. De omkring 1000 ansatte fordeler sig over Odense, Hedensted, Hjallerup, Skive, Løsning, Lysekil i Sverige og Ohio i USA. Herudover har Glud & Marstrand også aktiviteter i Sydkorea.

MiljøForum Fyns nyeste medlem har investeret rigtig meget i store, fundamentale produktionsanlæg i Danmark – specielt på fabrikkerne i Odense samt Skive. I Skive har der været massive investeringer i produktion til fiskedåser. Vækstforventningerne er en del af en strategiplan, som blev lagt, da virksomheden i 2011 blev solgt af den hollandske kapitalfond AAC Capital til mexicanske Envases Universales. Glud & Marstrands fabrikker i Danmark er miljøcertificerede i henhold til den internationale standard ISO 14001.

Besøg Glud & Marstrands hjemmeside her.