Taasinge Elementer medlem af MiljøForum Fyn

Velkommen til Taasinge Elementer A/S

14. februar 2018

Taasinge Elementer A/S er Danmarks førende producent af præfabrikerede træelementer til hhv. tag, facader, dæk og skillevægge. Siden produktionen startede i 1971, har Taasinge Elementer præget udviklingen af det industrialiserede træelementbyggeri. Alene til det danske marked er der igennem årene leveret over 6 mio. m2 træelementer. Produktionen foregår på to moderne og fleksible produktionsanlæg i Danmark, samt på en nyetableret fabrik i Letland.

Der er tale om en ordreproducerende virksomhed, der leverer skræddersyede løsninger til byggebranchen. Virksomheden udfører mange forskellige typer af opgaver, som er varierende i både størrelse og kompleksitet. Det brede sortiment omfatter løsninger til stort set alle typer byggeri heriblandt topmoderne løsninger til energirenovering. Taasinge Elementer er den eneste elementproducent i Danmark, der er certificeret til at udføre limede bærende konstruktioner.

– Taasinge Elementer A/S er en fynsk forankret virksomhed, der ønsker at skabe mere fokus på grønt og bæredygtigt byggeri. Taasinge Elementer A/S anser det som en helt naturlig ting at være en del af MiljøForum Fyn og et stærkt lokalt netværk. At skabe gode og langvarige relationer til fælles gavn for alle parter i byggeriet, siger Finn Juhl, salgskonsulent ved Taasinge Elementer.

Den producerende virksomhed er en selvstændig enhed under Nordic Waterproofing Group og beskæftiger ca. 120 medarbejdere inden for træelementproduktion. Taasinge Elementer A/S har et solidt fundament og er i en særdeles positiv udvikling med stort fokus på forsat vækst og ekspansion.

For mere information besøg virksomhedens hjemmeside her.